Ro i maven omkring børns frihed og selvbestemmelse kommer, når du er i stand til at hvile i visheden om at:
1) læring sker, også selvom du ikke formaliserer og strukturerer den
2) børn er kompetente væsner, der behøver hjælp men ikke kontrol
3) tingene bliver ikke ved med at være som de er nu for evigt (aka: dit barn skal nok lære at læse/binde snørebånd/sove selv)
4) du kan spille en aktiv rolle og have indflydelse, også uden at dirigere
De fire ting, eller overbevisninger om du vil, er det som giver dig den sjælefred du mangler, når frygt og tvivl stikker hovedet frem.
Det er det tredje “ben” i unschooling. Tillid.
Helt og aldeles essentielt, men svært at omfavne 100% fordi det handler om noget vi ikke kan se, veje og måle. Lige nu, i hvert fald.
Tillid er et sats, men det er også en muskel som bliver større og stærkere, jo mere du bruger den.
Derfor, hvis du vil længere i din egen deschooling og finde mere ro i sindet omkring den måde at leve og lære på, så træn din tillidsmuskel!
Men gør det i et tempo du kan følge med i selv, så det bliver autentisk og naturligt. Det nytter ikke noget, bare at smide alle regler og kontrol overbord, og råbe “free for all” hvis du ikke reelt er klar til den grad af frihed endnu (og det er de færreste fra dag 1).
Ryk dig gradvist. Dyp tæerne, og lær at svømme, før du kaster dig ud fra 10 meter vippen. Jeg taler i øvrigt af (bitter) erfaring her – trust me, et kodeord i harmonisk deschooling er GRADVIST…
Men det virker. Tillid virker.
Og det er seriøst en virkelig skøn energi at leve i.
Spørgsmål til refleksion: Hvilket af de fire punkter har du sværest ved at omfavne?
Leave a Reply