Hvorfor vælge et samtaleforløb?

Fordi du intuitivt godt ved at der ER EN ANDEN VEJ ❤️

Du behøver ikke være udmattet og træt på grund af endeløse og opslidende skænderier, magtkampe og skældud for at få hverdagen til at fungere. Uanset om du står midt i toddler-jeg-vil-selv-fasen eller teenageoprør med smækkende døre og himmelvendte øjne.

Dit barn behøver ikke have det dårligt hver dag, fordi skolen hænger som en truende, sort sky over jeres hoveder. Du behøver ikke kæmpe som en gal, for at få presset dit barn i systemets rammer. I kan vælge at leve og lære i frihed – uden stress, belastningsreaktioner og daglige nedsmeltninger.

Der ER nemlig en anden vej. Du ved det intuitivt, men tør ikke at tage det afgørende skridt. Børn skal jo gå i skole. Forældre skal jo bestemme. Skal de ikke?

Nej. Det er blot en kulturel fortælling, der har rod i en fejlagtig læringsforståelse og et unaturligt børnesyn. Et samfundsmæssigt narrativ, der forhindrer dig i at tænke frit.

Derfor opleves det så skræmmende, at træde uden for kassen. Og derfor er det så vanvittigt svært, at implementere forandringer der holder. Hvad enten det er fordi du har et barn der slår sig på systemet, eller I bare er kørt fast i relationen derhjemme.

Hvor kommer alt det svære det fra?

Måske lyder det her velkendt: Du prøver at give slip og være mindre styrende, men det virker ikke og gang på gang ryger du tilbage i ‘fordi-jeg-siger-det’ eller ‘hvor-mange-gange-skal-vi-diskutere-det-her’-situationer. Pligter, sengetid, tandbørstning, lektier, skærmtid, påklædning, måltider….listen over potentielle konfliktområder er alenlang.

Det er opslidende, ubehageligt og mega-frustrerende!

Det bliver på den måde, fordi det modstandsforhold du befinder dig i IKKE er en naturlig tilstand. Det er ikke meningen, at forældre og børn skal bekrige hinanden. Det er ikke meningen, at det skal være monsterhårdt at opdrage børn. Fra naturens side er vi skabt til at leve tæt forbundet, men i frihed. Båret af stor gensidig respekt og tillid.

Alle mennesker, inklusiv børn, har et iboende behov for frihed og selvstændighed. Det har vi, fordi vi er født som frie og suveræne sjæle.

Desværre ender mange forældre i en ubehagelig og opslidende konfliktposition i forhold til deres børn. Det gør de blandt andet fordi vores samfund er gennemsyret af et børnesyn, der fortæller os at de voksne har ret, ved bedst og både må og skal bestemme over børnene. Ja, det er faktisk vores pligt.

Der ligger som regel ikke dårlige intentioner bag opfattelsen af, at vi som forældre skal bestemme. De fleste forældre elsker selvfølgelig deres børn, og vil kun deres bedste. Vi vil passe på dem. Desværre bliver dette kærlige udgangspunkt ofte til en praksis, hvor forældre ender med at styre og dirigere (alt) for meget og lytte, vejlede og respektere (alt) for lidt.

Nøjagtig som i skolen. Her er det også de voksne der bestemmer, og barnet der må hugge en hæl og klippe en tå, for at tilpasse sig de rammer, krav og forventninger der stilles – uanset om de er hensigtsmæssige og fungerer for barnet eller ej. Det burde være indlysende, at det skaber ravage. Særligt for de børn, der er anderledes indrettet end det store flertal.

Måske kender du til det. Måske står du med et barn, der har det rigtig svært i systemet. Hvor det at komme i skole er en daglig kamp med råb, skrig og tårer. Måske er I allerede havnet helt ude i det, der kaldes skolevægring. Problemerne kan være forskellige, men løsningen er den samme: Frihed.

Ingen mennesker, herunder børn, bryder sig om at blive styret af andre. Ingen mennesker fungerer godt, når de føler sig forkerte. Vi har brug for frihed, anerkendelse, samhørighed og autonomi for at trives. Når de ting mangler, så opstår der en magtkamp som lynhurtigt løber løbsk. Når fokus er på at få børn til at høre efter (eller passe ind) så kommer det til at handle om hvem der vinder – i stedet for at handle om at skabe et trygt og kærligt rum for sameksistens.

Et rum hvor barnet kan udforske verden og lære at begå sig i den ved undersøge, afprøve, fordybe sig og øve sig. I sit eget tempo og på sin egen, unikke måde.

Den nemmeste og naturligste metode til at undgå mistrivsel, stress, belastningsreaktioner, indlæringsvanskeligheder, skældud, konflikter og magtkampe på er slet ikke en metode. Det er ikke nødvendigt med en masse pædagogiske krumspring og didaktiske greb, for at skabe livsglæde og læringslyst hos børn. Det fødes de med. Vi skal faktisk bare værne om den og lade være med at ødelægge den 🙂

Hvordan gør man så lige det ?

Opskriften er sådan set ret enkel: slip styringen og sæt børnene fri!

That’s it. Giv slip. På kasser, krav og kontrol. Erstat med frihed, respekt og tillid. Lyder det forsimplet? Det er det ikke. For ideen er faktisk ret enkel sig selv.

Det som er svært, er at lave skiftet i dit eget verdensbillede og omfavne et helt nyt paradigme for forældre-barn relationen. For de fleste af os betyder det en omfattende rejse ind i os selv, før vi kan trives i en forældrerolle og en familiedynamik, som er helt grundlæggende anderledes end hvad vi er vant til. Før vi kan give slip på bør-og-skal og man og det har vi altid gjort….

Det kræver nemlig, at vi vender bøtten helt og aldeles på hovedet 🙃

Skiftet kaldes deschooling og er processen i at frigøre sig fra alle de snævre samfundsfortællinger, gamle reaktionsmønstre og indgroede tankesæt der kører på automatpilot. For at give plads til trivsel, glæde og frihed i stedet for.

Det er benhårdt arbejde, men til gengæld utroligt berigende og frisættende.

Deschooling-processen sætter dig i stand til at opbygge et frihedsbaseret forældreskab, hvor relationen er i fokus og opdragelsen erstattes med et reelt partnerskab bygget på respekt og tillid. Begge veje.

Hvad får jeg ud af det ?

Et frihedsbaseret forældreskab er ikke en genvej til at få børn der passer ind i kassen. Det er ikke børnene, der er problemet. Det er heller ikke et quick-fix, der får børn til at høre efter. Det er nok snarere det modsatte. Det handler om, at vi som forældre lærer at lytte mere til vores børn! At vi forstår og anerkender deres behov for og ret til at være deres egne, frie individer på lige fod med os.

Du får altså ikke ‘artige’ eller ‘nemme’ børn ud af deschooling. Men det er heller ikke målet. Målet er autentiske børn. Frie børn. Det handler om, at I opnår en harmonisk hverdag, hvor både du og dit barn trives, og hvor I sammen løser de udfordringer der nødvendigvis opstår på livets vej. I lever i partnerskab, ikke i kamp.

Det handler om, at give dit barn plads til at kunne være helt og holdent SIG SELV i tryghed og frihed. Uden at få ar på sjælen af at blive tvunget ind i rammer, der ikke respekterer og understøtter forskellighed. Uden at jeres relation slår revner, på grund af evige kampe om dit og dat. Uden at du skal ligge søvnløs om natten med bekymringer og frygt for dit barns fremtid.

Hvorfor vælge den tilgang ?

Når du vælger at arbejde med dig selv som forælder, i stedet for blot at søge løsninger og metoder til at ændre på barnet, så er det ikke blot en mere langtidsholdbar forandring du opnår for din egen familie – du hjælper også dine børn på vej i forhold til deres forældreskab til den tid. Deschooling er på den måde et kraftfuldt værktøj til at stoppe inter-generationelt trauma og bryde ødelæggende, nedarvede mønstre og tankesæt.

Det frihedsbaserede forældreskab udfordrer både det eksisterende børnesyn og adskillelseskulturen. Det river den moderne læringsforståelse op med roden, og gør op med skoleparadigmet. Det er en helt anden måde at tænke voksen-barn relationen på, og resultatet rækker langt ud over den enkelte familie.

Ved at ændre den måde vi er forældre på i dag, og implementere et nyt og ligeværdigt børnesyn, kan vi forhåbentlig være med til at skabe en gennemgribende samfundsændring for de kommende generationer 💚