Et gammelt ordsprog siger, at lediggang er roden til alt ondt. Det tror jeg nu ikke.
Jeg tror det er frygt. Næsten uanset hvilket problem eller hvilken konflikt du oplever, så vil du opdage, når du begynder at grave i det, at det er frygt i en eller anden form der ligger til grund for det.
Frygt for hvad andre tænker for eksempel. Eller for hvad der vil ske hvis vi gør (eller ikke gør) x, y eller z.
Frygt er selvfølgelig naturligt. Og har en funktion. Det ville være ret dumt bare at kaste sig ud i alting, uden nogensinde at overveje konsekvenser af nogen art eller tage bestik af situationen først. Obviously.
Problemet med frygt er bare, at det forhindrer os i at leve i nuet. Fordi frygt pr. definition handler om noget der ikke er sket endnu. Noget der måske, eller måske ikke, befinder sig i fremtiden. Og det er simpelthen en sure fire metode til at suge glæde, spontanitet og ro i sjælen ud af livet.
Det handler selvfølgelig ikke om, at der ingenting er at være bange for, nogen steder eller nogensinde. Selvfølgelig er der det! Jeg har da også ting der skræmmer mig. Nogle mere håndgribelige end andre 
Men. Når jeg vælger at leve i en ånd af tillid og når jeg går verden i møde med troen på at alt er godt – ultimativt – så får frygt og bekymring helt automatisk en mindre plads i min hjerne og i mit hjerte. Så oplever jeg en langt større evne hos mig selv til at opnå, udrette og håndtere alverdens ting. Og jo mere jeg oplever det – jo mere baghjul får tvivl, bekymring, spekulationer og alt andet der dybest set bunder i en eller anden form for frygt. Og så kører der en form for positiv, selvopfyldende profeti.
En opbyggende, selvforstærkende proces.
Børn har ofte en langt bedre evne til de her ting, især til det med at leve i nuet. Så når jeg kan mærke mig selv slingre ud af kurs, og begynde at lade frygten tale hvor den i realiteten ikke skal, så hjælper det altid at kigge på mine unger, der som oftest ikke ejer skyggen af en bekymring 
Børn. De springer bare ud i livet og tager hver dag som den kommer. Måske er det i øvrigt derfor man siger, at Guds rige hører børnene til?
Det får mig forresten til at tænke på en sang, jeg personligt har lyttet til utallige gange. Heads up, den er KRISTEN så hvis du er allergisk overfor den slags, så lad være med at trykke på linket 😜
Men ellers, giv den et lyt og prøv at lægge mærke til teksten. Han har fat i noget…
TIP: Hvis du ikke er komfortabel med kristen retorik, så skifter du bare Gud ud med universet, livskraften, Mother Earth eller hvad nu du resonnerer med. Budskabet er fuldstændig det samme: Gå med tillid. Og ditch the fear 🧡
Udfordring: Find en tilbagevendende bekymring og træf et bevidst, aktivt valg om at give slip på den de næste 7 dage!
Leave a Reply