Man bliver ikke et bedre menneske af at læse bøger!

Det her er et (nu ret gammelt, haha) billede af min ældste dreng i færd med at læse The Prisoner of Azkaban. På engelsk. Han var på det tidspunkt lige fyldt 12.

Indtil da havde han ikke haft den store interesse i at læse i det hele taget, og når det skete så var det som regel tegneserier. Han var et pænt stykke vej mod de 11 år, før han overhovedet kunne – og ville – læse bøger eller andre længere tekster.

Så gjorde det mig vel helt vildt glad, at se ham læse en tyk Harry Potter bog? Lettet og beroliget? Næh. Jeg har aldrig været i tvivl om, at han ville lære at læse på et eller andet tidspunkt! Det har heller aldrig været et mål for mig, at han skulle læse tykke bøger (eller bøger i det hele taget).

Læsning er et redskab, som man kan bruge på lige nøjagtig den måde og i det omfang man har lyst til. Man bliver ikke et bedre menneske af at læse bøger. Hvis man går igennem et helt liv, uden nogensinde at læse andet end vejskilte, undertekster eller emails, så er det faktisk også ok! Man kan godt have et dejligt liv alligevel.

Læsning, og særligt af skønlitterære bøger, bliver sat op på en piedestal som noget bedre og vigtigere end så meget andet. Men det er det skolede samfund, som har lært os at tænke hierarkisk på viden. I virkeligheden er ingen kompetencer bedre eller dårligere end andre. De er bare forskellige. De kan være mere eller mindre relevante, men det er jo noget helt andet.

I dag er drengen 17 år og han læser fortsat sjældent bøger. Måske aldrig, faktisk. Jeg er ikke engang sikker på han læser tegneserier mere.

Jeg ved han læser beskeder på messenger. Og brugsanvisninger, for den anden dag skulle han installere noget nyt wifi. Han læser skiltene i lufthavnen, når han rejser til Frankrig for at besøge sin far og han læser de breve der kommer i postkassen…med andre ord: han læser de ting han har lyst til og det som er vigtige at læse, for at hans dagligdag fungerer.

Og er det egentlig ikke det, der er pointen med at lære det til at starte med?

OBS: Teksten er oprindeligt fra 2022. Min søn er nu 19 år (og stadig ikke fan af bøger 🙃 )

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *