Nervesystem og traumeheling i familien

,

Af Klara Guld.

“De første 7 år er de vigtigste år i vores liv. I disse år får vi skabt vores fundament. Når fundamentet ikke er stabilt, bliver vores liv bygget på en ustabil undergrund, som kan skride sammen til enhver tid. Som voksne henter vi os selv hjem igen. Men hvad hvis vi kunne beholde os selv fra starten af? Hvordan ville verden så se ud?”

Børn bliver påvirket af traumer fra alle fronter: gennem institutionaliseringen, overdrevent indtag af stimuli, kropslig forgiftning, i familien, i sammenhæng med andre mennesker og på et kollektivt plan gennem den forbindelse vi har til hinanden.

Når du er påvirket af traumer, er der en del af din livskraft, der ikke får lov til at strømme. Du skal forestille dig, at din krop er ligesom et træ. Gennem træets årer flyder vand ud til alle dele af træet, men hvis der er blokeringer i nogle af årene, vil vandet ikke strømme frit, og det vil resultere i, at træet ikke opnår sin fulde krone.

På samme måde indeholder vi mennesker “årer” i den forstand at vi har et stort nervesystem, der berører alle dele af vores krop. Når vi oplever et traume, der ikke bliver bearbejdet, sætter det sig helt fysisk i kroppen som en blokade, og vi kan ikke udleve vores fulde potentiale på jorden. Vi vil opbygge overlevelsesmekanismer, der oftest hverken er gavnlige for os eller dem omkring os.

Et traume er kort fortalt, når en oplevelse føles overvældende, og man ikke får bearbejdet den eller bliver mødt af mennesker omkring sig på en balanceret måde.

Derfor kan hændelser, der synes banale, være dybt traumatiserende for et individ.

Den gængse opfattelse inden for traumer i dag er, at de bunder i familiens, systemets og samfundets påvirkning af dig som barn. Men vi skal endnu længere tilbage til det eksistentielle tema mellem mørke og lys.

Onde kræfter i verden har installeret traumer i os alle for at forhindre folk i at være i kontakt med sin guddommelige livsenergi. Traumepåvirkningen er en af hovedårsagerne til, at vi ser så meget afhængighed, smerte, ødelæggelse og narcissisme i verden. Energien ønsker at infiltrere vores fysiske, spirituelle og mentale “systemer” og bruger traumer som sit redskab.

Når man oplever et traume, giver det splittelse, og når du er blevet splittet i din bevidsthed, er det lettere for energien at komme ind og deraf lettere at kontrollere dig.

Værst er det gået ud over børnene.

Børn kommer til verden med den allerhøjeste livskraft, hvorfor det har været vigtigt for energien at arbejde gennem systemiske mekanismer og dæmpe det lys, børnene kommer ind med fra så tidlig en alder som muligt (inklusive os).

Det kan lyde makabert eller langt ude, at en “energi” fodrer på mennesker ved at påføre os traumer, men vi kan ikke fornægte, at der er mere til verden, end vi kan se med vores fysiske øjne. Energi eksisterer på mange planer, og vi som mennesker kan kun se 0,00035 % af lysspektret, hvilket siger en del.

Vi skal som forældre, omsorgsgivere og fakkelbærere selv gå vejen ift. vores nervesystem og heale vores traumer, så vores børn og børnene i verden kan læne sig op af os, fordi vi har et stærkt fundament. På den måde stopper vi den generationelle traume cyklus, vi alle har været en del af.

Vi ved i unschooling miljøet, at børn selv er i stand til at lære, og alt vi kan gøre er at støtte og inspirere dem til at finde læring for dem selv. Det samme gør sig gældende i traumearbejdet.

Så hvor skal du starte på helingsprocessen?

  1. Først skal du undersøge og forstå nervesystemet og dine instinktive overlevelsesmekanismer (frys, kamp, flugt) – Irene Lyon og Peter Levine er inspirerende lærere at tjekke ud.
  2. Dernæst skal du lægge mærke til din krops sansninger og impulser i dette nu. Hvornår bliver nogle sansninger tydeligere?
  3. Observér hvad du oplever som stressende situationer i din dagligdag? Hvordan reagerer din krop? Vær med disse reaktioner og se om der kommer noget fra dem. Eksempler på reaktioner: spændinger i dele af kroppen, hjertebanken, sved, kolde hænder, overtænkning, følelsesløshed, brændende fornemmelse.
  4. Begynd at forstå dine sansningers ophav. Når du er tilstede med din krops sansninger, kan der dukke minder op. Traumatiske minder sætter sig fast i kroppen og har et naturligt udløb, jo mere vi giver plads gennem nærvær. Selvhjælpsmetoder som TRE-terapi, meditation, isbade, yoga osv. kan alle være gavnlige redskaber, men skal bruges som svar til kroppens tilskyndelser og ikke kun vores logiske sind.
  5. Lad kroppen have de reaktioner den skal have, når du laver nye nervebaner i hjernen. Har du brug for at ryste? råbe? “kvæle” et håndklæde? “løbe” væk? sige grimme ord? græde? Find pladsen til det. Det er ofte rart at have en tryg person ved siden af os enten veninde eller partner, der kan støtte os, når vi dykker dybere ind i vores krops følende hav. Nogle gange ved vi ikke, hvor et traume stammer fra, eller om vi har nogen traumer overhovedet, men pludselig ryster kroppen helt vildt. Da er det vigtigt at tillade den at gøre netop dette, da der herigennem sker en traumeforløsning.
  6. Læg mærke til hvad dine omgivelser viser dig. Dine relationer? Situationer? Og forholdet til dig selv? Tiltrækker du ubehagelige mennesker, situationer osv. er det højst sandsynligt fordi der ligger en overbevisning som har til grund i et traume.
  7. Opret nye måder at handle på ift. dig selv, din familie og andre omkring dig. En vekselvirkning mellem det kognitive sind og dine sansninger. Din kapacitet skal opbygges lige så stille over tid, som hvis du hælder vand fra det ene glas til det andet: en lille smule af gangen og ikke det hele. Begynd at reflektere over nye ting at sige og gøre, der vil give dit nervesystem lettelse. Og husk:

Hav tålmodighed med dig selv i processen!

Klara Guld er en ildsjæl, der brænder for at hente børnene HJEM. Fysisk, mentalt og spirituelt. Gennem sit arbejde i en offentlig institution blev det meget tydeligt for hende, at noget er grueligt galt med systemet. Derfor startede hun et hjemmeskole-fællesskab for mødre der søgte netværk og samarbejde. I de senere år har hun fordybet sig i traumer, og i hvordan nervesystemet fungerer. Find Klara på Instagram HER

✅ Webinar: Dyk mere ned i emnet med en spændende og konkret indføring i traumeheling og regulering af nervesystemet. Klik på billedet for at læse mere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *