Noget om traumer…

,

“The essence of trauma is disconnection from self.” Gabor Maté.

Noget der virkelig har været en øjenåbner for mig i mit forældreskab, var da jeg blev opmærksom på hvor meget af mit kontrolbehov der i virkeligheden var en traumerespons. Et levn fra fortiden, hvor jeg som barn havde følt mig utryg og ufri. 

Når man som barn oplever dette, fører det ofte til et enormt behov for at kunne styre sine omgivelser som voksen. Simpelthen fordi det aktiverer de tidligere traumer at lade være. Kontrol skaber en følelse af sikkerhed og handlekraft. Når jeg bestemmer og styrer, så ved jeg hvad der kommer til at ske og ingen/intet overrumpler mig. Den tryghed og frihed jeg manglede som barn, skaber jeg som voksen ved at være i kontrol.

Bortset fra, at det er en illusion. 

Du kan ikke kontrollere dig ud af et uforløst traume. Du kan højst snyde dig selv til at tro det.

Alt det her med traumer er vanvittigt interessant. Fordi det har så kæmpestor betydning for vores trivsel som forældre. Well, som mennesker i det hele taget, selvfølgelig. Men i forældreskabet er vi særligt sårbare. Det er vi, fordi vi i relationen med vores børn bliver konfronteret med vores eget indre barn – og den erfaringshistorik, på godt og ondt, som ligger der.

Og det skaber utrolig meget ballade rundt om i mange familier. Måske er der også noget du kan genkende her?

Lidt facts om traumer:

– kan være “bittesmå” ting (de var ikke små, dengang)
– sætter sig både mentalt og fysisk i kroppen
– handler ikke altid om det vi bevidst kan huske
– leder til MANGE forskellige responser
– kan forløses på flere måder

Gabor Maté taler om traumer som ‘disconnection from self’ og det der sker i forældreskabet, når vi bærer rundt på uforløste traumer, er at vi fører den disconnection videre i relationen med vores børn – med vrede, konflikter, frustration, bekymring og skældud til følge. Traumeheling går derfor (blandt andet) gennem genopretning af tilknytning. Og det er aldrig for sent at starte ❤️

En stor del af det vi kalder deschooling handler i virkeligheden om identificering og forløsning af traumer, men traumeheling er ikke kun en mental proces. Det kan i høj grad også være en meget kropslig oplevelse. Det ser forskelligt ud for alle.

I denne artikel af Klara Guld, får du tips til helt konkrete, fysiske måder at gribe nervesystemsregulering og traumeheling an på.

Læs mine andre inspirationsbreve her eller skriv dig på modtagerlisten hvis du vil du vil have dem tilsendt direkte på mail fremover 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *