Vælg dine kampe?

Vælg dine kampe! Du har garanteret hørt det udsagn masser af gange, for det er et ultraklassisk opdragelsesråd til forældre.

Klassisk men også ekstremt tyndslidt, efter min mening.

Kamp er en stresstilstand, og det er sindssygt hårdt at være forreste bataljon hele tiden, for at sørge for at få en anden til at træde i geled.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår man gider.

Og så alligevel forstår jeg jo godt hvorfor man ender der. For det er jo sådan det herskende børnesyn fortæller os, at det skal være. Vi er de voksne, vi ved bedre og vi har ansvaret. Derfor er det vores opgave, at få børnene til at høre efter og gøre som vi siger. Vores opgave, og vores pligt. Nogle ynder endda at sige ret.

Den opfattelse vil jeg dog rigtig gerne udfordre!

Jeg tror ikke på, at jeg har ret til at bestemme over mit barn, bare fordi jeg er den voksne. Jo, jeg har en juridisk ret, som samfundet har tildelt mig. Men ikke en etisk, filosofisk ret.

Det med at ‘vælge sine kampe’ giver på en måde forældre et frikort til at sænke paraderne på nogle områder, og tillade sig selv (og barnet) at tage en pause fra modstandsforholdet. Det er selvfølgelig fint.

Jeg synes dog det er endnu bedre, helt at træde ud af krigsretorikken!

Hvad med slet ikke at vælge nogen kampe overhovedet?

Være dine børns allierede i stedet for.

Det er muligt. Og det kan godt fungere – uden at det ender i kaos og børnevælde.

Hemmeligheden?

Mød dine børn på præcis samme måde som du selv ønsker og forventer at blive mødt.

Mød dem i frihed, respekt og tillid 🧡

Min gode ven og kollega Lainie Liberti som du kan læse et interview med her har skrevet en fantastisk bog om netop denne tilgang som hun kalder Partnership Parenting. Den er absolut værd at investere i og kan købes lige her som e-bog.

Du kan også høre Lainie fortælle om sin vinkel på forældreskabet i dette afsnit af podcasten Unschooling Conversations:

Vil du have mine skriv direkte på mail fremover? Så tilmeld dig mit inspirationsbrev her  🙂