Spørgsmålet om hvorvidt tilsynet må teste hjemmeunderviste børn er et af de oftest stillede og svaret er, at der ikke er noget entydigt svar!
Lovgivningen om hjemmeundervisning er både ekstremt kortfattet og uspecifik, så der er rum for forskellige fortolkninger af ordlyden. Det er Kap 8 i Friskoleloven der nævner tilsynets ret til at “lade afholde prøver” hvilket fra kommunens side oftest tolkes som en test af en art. Nogle hjemmeundervisere argumenterer i stedet for en udlægning hvor formuleringen forstås som en slags ‘vareprøve’ på selve undervisningen.
Uanset tolkning så er det ikke barnets niveau der skal føres tilsyn med, men netop undervisningen (§35, stk. 1) hvilket faktisk taler imod brugen af test, da disse jo intet viser om hverken form, omfang eller kvalitet af denne. Hvis undervisningen er meget uformel og flettet ind i livet uden tydelig markering og fagopdeling, sådan som unschooling jo oftest er, kan det dog være en udfordring for den tilsynsførende at forholde sig til. Hertil kommer, at da lovteksten omtaler prøver i sammenhæng med at ‘sikre’ at undervisningen står mål, kan der hurtigt opstå forvirring omkring hvad tilsynets opgave egentlig er og hvordan den bør udføres.
Det er hjemmeunderviserens opgave at synliggøre de læringsaktiviteter, der finder sted. Hvorvidt disse kan fremlægges og dokumenteres i tilstrækkeligt omfang, er dybest set et spørgsmål om to ting: forberedelse og dialog. Her er det essentielt at være 100% afklaret omkring sin tilgang, således at man kan argumentere for og præsentere sit filosofiske og pædagogiske grundlag uden at blive blæst ud af kurs af en tilsynsførende, der ofte kommer fra en helt anden læringsmæssig forståelse.
I langt de fleste tilfælde, forløber det fint, men der kan ind imellem opstå problemer. Nogle kommuner er meget insisterende på at der skal udføres test af barnet, uanset hvilken dokumentation hjemmeunderviseren i øvrigt stiller til rådighed.
Det hele står og falder i sidste ende med definitionen af “stå mål med” – da det er den formulering der ligger til grund for retten til prøver.
Undervisningsministeriet har offentliggjort en tolkning af dette, som lyder:
“Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.”
Der står lidt mere i den fulde version, som du kan læse her.
Der er egentlig ikke noget underligt i, at mange tilsynsførende ønsker at benytte test. Det er jo sådan de er vant til at arbejde i (folke)skoleregi. Dette betyder dog på ingen måder, at man som hjemmeunderviser blot er nødt til at indordne sig!
Fungerer man som prøvefri i sin hjemmeundervisning af ideologiske årsager, må man selvfølgelig argumentere for dette og dialogere om andre måder der kan føres tilsyn på. Der er ingen der siger, at det SKAL foregå på en bestemt måde. Tilsyn bør altid være et samarbejde, ikke en unilateral kontrol.
Personligt synes jeg umiddelbart ikke, at lovteksten lægger op til at tolke ordet ‘prøver’ som andet end barnets udførelse af disse. Dette betyder dog ikke, at der dermed skal være tale om test i traditionel forstand eller standpunktsprøver på baggrund af folkeskolepensum i de pågældende fag. Hjemmeundervisning behøver ikke at følge folkeskolens tilrettelægning, mål og planer og enhver form for prøve må derfor nødvendigvis være baseret på ting som barnet reelt har arbejdet med.
En yderst vigtig detalje i lovtekstens formulering er til gengæld det lille ord “kan” som helt utvetydigt indikerer, at prøver er en tilsynsmæssig mulighed, men på ingen måder noget kommunerne SKAL gøre brug af.
Brug for hjælp?
Leave a Reply