Herunder kan du læse den pædagogisk-filosofiske præsentation jeg har lavet til brug ved det kommunale tilsyn med hjemmeundervisning.
Jeg anbefaler kraftigt, at man som ny unschooler altid starter med at udforme et værdigrundlag.
Værdigrundlaget har flere funktioner. For det første giver det den tilsynsførende et uundværligt indblik i, hvad dit valg af hjemmeundervisning bygger på. Det præsenterer de pædagogiske og læringsfilosofiske overvejelser der ligger bag, samt indeholder informationer om metoder, fremgangsmåder eller andet du synes er vigtigt at få frem.
Men derudover, og det er næsten endnu vigtigere, så er det at formulere sit værdigrundlag en proces, der hjælper DIG med at afklare og konsolidere det fundament som din hjemmeundervisning står på.
OBS: Jeg har ikke noget principielt imod at man kopierer uddrag, men jeg anbefaler at man primært formulerer sit værdigrundlag med sine egne ord – for at stå stærkest i det færdige resultat, og ikke gå glip af afklaringsprocessen som følger med at få sine tanker omsat til ord 🙂
Fundament.
Vi har valgt hjemmeundervisning af vores børn, for at tilgodese deres individuelle interesser, rytme og indlæringsmåde. Vores tilgang bygger på frihed, respekt og tillid.
Formål.
Hjemmeundervisningen skal først og fremmest sikre børnenes trivsel og livsglæde. Derudover skal den understøtte dem i ejerskabet over deres egen læringsproces, for at sætte dem i stand til gradvist at tage ansvar for deres personlige udvikling. Hjemmeundervisningen skal udruste børnene med solid livsduelighed og selvindsigt, og på den måde føre til harmoniske unge mennesker der kan træffe kompetente beslutninger om deres videre færd i livet.
Pædagogisk indgangsvinkel.
Vi læner os op ad Sudbury-metoden hvilket betyder at:
/ al undervisning er frivillig, interesse-baseret og tværfaglig.
/ vi ikke skeler til alder, men udelukkende til behov og ønsker.
/ børn og voksne arbejder i partnerskab.
/ vi er 100% test- og eksamensfri.
I praksis betyder det, at børnene lærer gennem konkrete situationer, og som en integreret del af deres dagligdag. Det kan eksempelvis være regning i forbindelse med indkøb, eller tekstforståelse når de læser en avisartikel. Denne læringsforståelse kaldes for unschooling eller self-directed learning, og er indgående beskrevet af blandt andre John Holt og Peter Gray samt praktiseret på hundredevis af skoler verden over, siden A.S Neill grundlagde Summerhill School i England helt tilbage i 1921.
Overordnet læringsforståelse.
1) al viden og alle kompetencer er en del af den samme helhed: livet.
2) enhver færdighed erhverves bedst ved konkret anvendelse.
3) mening og relevans er grundlæggende forudsætninger for al læring.
4) intern motivation og ejerskab er afgørende for en god læringsproces
Vi sammenligner læring med et bygningsværk: noget er fundament, noget er design og udsmykning. I læringsmæssig forstand er der tre grundlæggende værktøjer, der er essentielle i vores kultur: man skal kunne læse, skrive og regne. Disse tre basisfærdigheder udgør et fundament, hvorpå alt andet kan bygges. Men hvordan hver enkelt persons bygningsværk opføres og ser ud er – og bør være – forskelligt, afhængigt af det enkelte individs behov, ønsker og kontekst.
Derfor laver vi ikke et “pensum” på børnenes vegne, men hjælper dem i stedet med at opnå de færdigheder, som DE oplever et behov for at have og udtrykker et ønske om at lære. På den måde bliver de i stand til hele livet igennem selv at opsøge og tilegne sig den viden, de har brug for.
Materialer og ressourcer.
Ud fra en opfattelse af at læring ikke kan adskilles fra resten af livet, deler vi ikke materialer op i forskellige kategorier, hvor noget er til ”læring” og andet ikke er. Der er læring i alt, og vi gør brug af alt, uden skelen til form og type.
Viden og kompetencer kan ligeså vel erhverves fra en kogebog eller en Netflix-dokumentar, som fra et computerspil, et opgaveark eller en snak med fiskehandleren.
Vi slår ting op på google og tjekker facts. Vi bruger YouTube, biblioteket og andre mennesker med viden og færdigheder, vi ikke selv har. Vi saver og hamrer, laver mad, lapper cykler, spiller fodbold, gamer, ser film, lægger gulvtæpper på, læser, danser, spiller kort og alt muligt andet mellem himmel og jord.
Dialog og konkret anvendelse er grundstenen i vores undervisning. Børnene lærer ved at bruge kompetencer i praksis, stille spørgsmål samt møde emner og information i forskellige kontekster. På den måde tilegner de sig færdigheder og viden gennem en organisk og fortløbende proces, der samler det hele under en fælles paraply: livsduelighed.
Konkret udformning.
Følgende eksempler viser hvordan dette ser ud i praksis:
a) I forbindelse med en rejse til Spanien taler vi om valuta, og om hvordan nogle europæiske lande har valgt at have en fælles møntenhed. Vi konverterer fra Euro til danske kroner og omvendt, og sammenligner prisniveau og vareudbud. Vi taler om told og moms, og regner på om der er varer det kan betale sig at købe i udlandet. Samtalen leder også til en snak om EU’s opbygning og medlemslande.
FAG: matematik, historie, geografi
b) Vi ser filmen ‘Les Aventures de Rabbi Jacob’ på originalsproget (fransk). Undervejs taler vi om hvilke temaer historien indeholder, og hvilke budskaber der fremstår. Vi snakker om, hvad en rabbiner er, hvad en pave er, og om forskellen på katolicisme, jødedom og protestantisme.
FAG: fransk, dansk, religion
c) Under et længerevarende ophold i Mexico, arbejder vi som frivillige på et dyreinternat. Vi hjælper med at lufte, bade og socialisere hunde og katte. Mange gadehunde kommer til stedet i frygtelig tilstand, underernærede og sårede på forskellig vis. Det leder til samtaler om etik og moral, kulturforskelle og dyrevelfærd, og vi får indblik i, hvordan man driver et internat. Al kommunikation foregår på en blanding af spansk og engelsk.
FAG: engelsk, samfundsfag, arbejdskendskab
d) På baggrund af en fælles interesse i parkour og forhindringsløb, afholder vi en række workshops for andre familier. Børnene er med til at planlægge indhold og opbygning, samt deltager aktivt i selve formidlingen. Vi bygger en parkourbane i haven, og regner på indtjening og udgifter forbundet med projektet.
FAG: matematik, idræt, håndværk & design
Proces.
Tegningen herunder illustrerer på enkel vis mekanismen i ”tankespring” – altså hvordan et emne naturligt fører til et andet. Hver cirkel kan blive center for nye cirkler og så fremdeles. Således fører et åbent og interaktivt miljø uundgåeligt til oplysning, undren, undersøgelser, diskussion og læring om mangt og meget.

En læringsproces, der foregår på denne måde, er i sin natur ikke lineær, men kan sammenlignes med et puslespil, hvor en masse enkeltstående brikker (læringselementer) efterhånden samles til en helhed.
Man starter måske med at samle et hjørne med en masse blå nuancer, men så ser man to grønlige brikker, der tydeligvis passer sammen, og man hopper til at samle dem, og lader det blå hjørne ligge for en stund. Måske starter man med kanten af puslespillet, hvor man har en lang række af brikker, men intet rigtigt overblik over det samlede billede endnu. Måske får man samlet et stort område, hvor man tydeligt kan se hvad det forestiller, måske får man samlet mange mindre områder, hvor det ikke fremgår så klart endnu. I perioder arbejder man intenst, måske helt opslugt, i andre perioder lægger man måske blot fire-fem brikker om dagen. Man holder pauser, går helt væk fra det sommetider, indtil man til sidst står med et færdigt billede.
I løbet af livet lægger mennesker rigtig mange læringspuslespil! Nogle er komplicerede og består af mange brikker, andre er ekstremt simple og har kun få brikker, og andre igen fuldføres måske ikke, men de tjener alle sammen et formål og spiller en rolle i hvert enkelt menneskes udvikling og dannelse.
Evaluering.
Viden og kompetencer er ikke til for at andre kan tjekke om man har dem, men for at tjene et konkret formål. Børnene lærer eksempelvis ikke at læse, for at nogen kan vurdere hvor gode de er til det, men fordi de kan bruge den færdighed til noget meningsfuldt i deres liv. Vi bedømmer derfor ikke deres evner i forhold til arbitrære målsætninger og sammenligningsgrundlag (baseret på for eksempel alder).
I stedet støtter vi børnene i at lære at selv-evaluere i forhold til hvad de har af ønsker og behov: Hvilke kompetencer har jeg brug for at have, for at opnå de ting jeg gerne vil? Hvad har jeg brug for at gøre, for at kunne x, y eller z? Børnenes eget udbytte er den eneste relevante målestok, og vi voksnes rolle er at følge dem tæt i deres læringsproces, så de til enhver tid kan komme så langt de ønsker indenfor et emne eller område.
Det sociale aspekt.
Vi er med i flere forskellige netværk for hjemmeundervisere, både i Danmark og i udlandet. Her mødes vi med andre for at udveksle, hygge, snakke, lege og lære sammen. Børnene deltager desuden i forskellige fritidsaktiviteter, klubber og andet, efter behov og ønsker. På den måde danner de venskaber og udvikler sociale færdigheder i rammer der tilgodeser deres individuelle behov og personlighed. Derudover rejser vi som familie ekstremt meget, hvilket udruster børnene med en forståelse for mangfoldighed og diversitet i mødet med andre kulturer og traditioner.
Brug for hjælp?


Leave a Reply