Svar: det gør jeg ikke 🙂
Jeg sikrer mig ikke, at de lærer det de skal, for det kan jeg ikke. Uanset hvor mange krumspring jeg så måtte gøre for det. Det er jo ikke mig der lærer. Det er dem.
Hvem definerer i øvrigt hvad “det de skal” er ?
Hos os er det noget man selv bestemmer. Helt og aldeles. Og ja, det gælder også at læse, skrive og regne. Det er ikke noget man SKAL. Man må godt lade være med at lære det. Mine fire børn har dog alle sammen lært det
Det har de, fordi det er redskaber der er ekstremt nyttige og relevante at mestre, her i vores samfund. Og når noget er nyttigt og relevant, så lærer man det. Ingen mennesker ønsker at være hjælpeløse. Alle vil gerne lære ting som de skal bruge til noget. Men det skal give mening. For DEM.
Andres holdninger til hvad der er nyttigt, godt, interessant eller vigtigt at lære er komplet ligegyldige. Hvis mit barn ikke oplever det nyttige, gode, interessante eller vigtige ved en bestemt viden eller skill, så er det fordi det ikke er der….for DEM.
Måske opstår det en dag. Måske ikke. Det vil tiden vise.
Derfor bekymrer jeg mig ikke om at “sikre” nogen former for specifik læring. Overhovedet.
Jeg sikrer mig til gengæld nogle andre ting:
– at børnene har muligheder tilgængelige
– at de bliver eksponeret for livet og verden i rigt omfang
– at de bliver præsenteret for alle mulige typer af potentiel læring
– at de kan få hjælp når de ønsker det og at de har ressourcer til rådighed.
Og så sikrer jeg mig, at jeg SELV jævnligt og kontinuerligt lærer nye ting. Det tror jeg nemlig sætter et godt eksempel.
Udover det, så hviler jeg i tilliden til, at mine børn er kompetente væsner, der godt selv ved hvad de har brug for at lære for ikke at være hjælpeløse. De ved også, hvad de har lyst til at lære. Og det er faktisk det de skal.
Ikke noget som helst andet.
Brug for hjælp?
Se mit webinar om fri læring:
Leave a Reply