Undervisning – ret eller pligt?

Der er undervisningspligt i Danmark.

Det kan vi takke Grundlovens § 76 og Folkeskolelovens § 32 for.

Jeg siger “takke” fordi det trods alt er en lempelse i forhold til lovgivning fra før 1849 som indeholdt SKOLE-pligt. Men det er faktisk også så langt som min begejstring for konceptet rækker. For hvem er den ‘pligt’ egentlig til for?

Mange fortalere for dette statslige overgreb på et menneskes personlige frihed (for ja, det er reelt set hvad det er, børn er nemlig også mennesker) ynder at sige, at den er til for at beskytte børns rettigheder. At alle skal have en chance for at ikke at ende som hjælpeløse analfabeter. Og når man kigger på historien, så startede det pligtige da også ud med (udover katekismus) at handle om at læse, skrive og regne. Hvortil gradvist blev tilføjet flere fag som for eksempel ‘fædrelandshistorie’ og naturlære.

Op igennem årene er rækken af fag med dertilhørende krav og forventninger dog steget støt og roligt. Ligeså er mængden af tid, børnene dagligt, og i løbet af deres liv, skal bruge i skolen. Officielt slutter undervisningspligten efter 10 års skolegang , men siden ‘beskæftigelsespligten’ for 15-17 årige blev indført, varer kravet om at bruge sin tid på en statsautoriseret måde reelt set indtil barnet er myndigt.

Og så er det jeg spørger: hvordan kan noget som er en PLIGT overhovedet tolkes og fremstilles som noget der skal forestille at beskytte nogens rettigheder???

Der er milevid forskel på at tilbyde mennesker adgang til uddannelse, og så på at forpligte dem til at deltage. Tilbud er godt. Muligheder er godt. Tvang er noget skidt. På alle mulige niveauer og af alle mulige årsager.

Undervisningspligten fratager børn og unge retten over deres tid. Og da tid aldrig nogensinde kommer igen, er det faktisk et ret alvorligt frihedsovergreb. Derudover frarøves de deres intellektuelle frihed, i det der ikke alene er pligt til modtage undervisning, men indholdet og udformningen af denne også er bestemt på deres vegne.

Læring er godt. Ret til undervisning er godt. Pligt til at modtage undervisning man ikke ønsker, er noget skidt. Også for børn.